Nyhedsarkiv‎ > ‎

Talenternes første "møde" med årer

indsendt 28. feb. 2011 09.06 af Haderslev Roklub
En tidlig lørdag morgen i februar drog talenterne fra Haderslev Roklub(HR) til Kerteminde Roklub. Og hvorfor nu det? Jo, her findes et robassin; dette anvendes hver dag af roere fra Kerteminde Roklub gennem hele vinteren.

Talenterne har siden november trænet 3 gange om ugen i HR´s træningslokale, såvel i ergometer som med vægt- og styrketræning kombineret med løbetræning. Tiden var derfor inde til at lade talenterne prøve kræfter med ”rigtige” årer.

Kl. 0745 kørte vi fra HR til Kerteminde og ankom kl. 0915. Vi blev modtaget af klubbens formand, Søren Mogensen, som gav en orientering om brugen af faciliteterne samt dagens aktiviteter for klubbens egne roere.

Dagens program:

3 x træning i robassin, herunder kommandoer, roteknik og det at ro flere i en båd (rytme)

1 x vægttræning

1 x balancetræning

1 x ergometer (konditionstræning)

Dagens træning sluttede kl. 14.30 med en flok meget trætte talenter, som dog gav udtryk for, at det havde været en god oplevelse dels at besøge en anden roklub og dels at prøve at få lov til at rykke igennem med ”rigtige” årer.

Næste gang talenter skal afsted, er den 12. marts i Bagsværd til deres første træningssamling sammen med de øvrige talenter i Danmark. I forbindelse med denne samling gennemføres der styrketest med alle talenterne. Dette gøres for at landstrænerne kan følge deres udvikling.

 

Comments