Standerhejsning 2019

Haderslev: Der var standerhejsning i Haderslev Roklub 30. marts. I samme anledning blev en ny juniorbåd døbt. Den kom til at hedde Røskva som pigen, der bor hos tordenguden Thor sammen med sin bror Tjalfe i den nordiske mytologi.

Det var Kjeld Thrane, formand for kultur og fritid, der kom og døbte båden, der er blevet skænket til klubben af Nordea Fonden. Det er en båd af mærket Filippi, som skal være med til at styrke ungdomsarbejdet og talentudviklingen i klubben.

Der er åben roning hver mandag og torsdag klokken 18.00, står der i pressemeddelelsen.

Carousel imageCarousel imageCarousel image